Hvorfor er kosten så vigtig?

Mange af de helbredsproblemer, som vi lever med i det moderne, industrielle og højteknologiske velfærdssamfund, er et resultat af vores levevis med forkert kost, mangel på motion, rygning, stress, et uhensigtsmæssigt forbrug af stimulanser og et overdrevet medicinforbrug.

Vores kost er i høj grad raffineret, forarbejdet, fyldt med tilsætningsstoffer og langt fra det ”oprindelige” og har meget lidt at gøre med, hvad vi egentlig har brug for. I denne proces går mange af de livsvigtigt næringsstoffer tabt og vi bliver derfor kun mætte af at spise, men vi bliver ikke ”fyldt op” rent ernæringsmæssigt. Gennem kosten får vi i dag langt fra dækket vores behov for vitaminer, mineraler og sporstoffer, der gør, at vores krop kan fungere, som den skal. Den måde, vi dyrker, fremstiller og tilbereder vores fødevarer på, har gennem de seneste 50 år gennemgået en større forandring end de foregående 5000 år. Kosten skal være vores brændstof og byggemateriale. De ændringer, der er sket i vores kostvaner, svarer på sin vis til at prøve at få en dieselmotor til at køre på benzin. Det virker ikke!

Sundhed er ikke blot et spørgsmål om fravær af sygdom. Sundhed handler også om livskvalitet. Bliver du sløv, uoplagt og træt af den mad, du spiser eller bliver du frisk, energifyldt og glad af den mad, som du spiser? Kosten spiller en helt afgørende rolle for vores daglige velbefindende og kan i yderste konsekvens betyde, om vores krop fungerer, som den oprindelig genetisk er ”designet” til eller om den kæmper for at overleve med helbredsproblemer og sygdom til følge.

"Når aberne i zoo
får økologiske bananer, spiser de skrællen – det
gør de ikke ved de konventionelle
Hvor er vi på vej hen?
Kost & Ernæring · Tyttebærvej 39 · DK-8600 Silkeborg · Tel. +45 8684 6300 · info@kostogernaering.dk