|
Jeg er medlem af Foreningen af Danske Kostvejledere (FADK). Det betyder, at jeg kan holde mig ajour med den nyeste forskning inden for kost- og ernæringsområdet. Jeg deltager i foredrag, kurser og efteruddannelse for til stadighed at sikre kvaliteten i mit arbejde og for altid at kunne tilbyde den bedst mulige kostvejledning samt videreformidling af den nyeste information fra både ind- og udland.
Foreningens formålsvedtægt:
”Formålet med foreningen FADK er, gennem konstant ajourføring og uddannelse, at arbejde for en forening af kostvejledere, der fremstår som en troværdig og seriøs medspiller i det sundhedsfremmende arbejde. Foreningen tilstræber at skabe et solidt fundament, der kan danne ramme om en yderligere brobygning til det etablerede sundhedssystem.
Foreningen skal tilgodese medlemmerne med relevante kurser, og udveksling af ny information via foreningens blad (Kostkilden), hjemmeside og kurser. Hjemmesiden skal afspejle foreningens alsidighed.
Foreningen kan støtte undersøgelser og andet, der kan underbygge en styrket argumentation for kostens betydning. Foreningen skal være økonomisk uafhængig af såvel firmaer som organisationer.”
|
|
"Lad maden være
din medicin og lad medicin være din mad"
Hippokrates
|
 |
|
 |
|